|
Nyt grafisk værksted
i Brabrand!
Lørdag d. 3. december slår det nyetablerede grafiske
værksted i Brabrand dørene op for publikum. Bag
projektet står 5 kunstnere alle med stærke rødder i
det traditionelle grafiske håndværk og sammenlagt en
menneskealders erfaring i denne kunstneriske
udtryksform. Hvis man normalt forbinder grafik med små
kedelige stregtegninger er man sikker på at blive
overrasket for med dette nye initiativ sigter gruppen
på at bringe dansk grafik sikkert ind i det nye
årtusinde ved at kombinere tradition med innovation og
derigennem tilvejebringe nye teknikker og udfordrende
udtryk. Med en dynamisk spændvidde fra det æstetiske,
det naive, det traditionelle til det fotografiske har
de fem kunstnere nu valgt at slå sig sammen om et
Grafisk Værksted Brabrand. Herfra vil publikum
fremover blive inviteret til aktuelle udstillinger.
Udover at repræsentere et arbejdsfællesskab er
formålet med det nyoprettede værksted ifølge Joe
Ingvartsen på sigt at tilbyde aftenkurser og
undervisning i alt fra traditionel litografi,
ætsninger og koldnålsraderinger til nutidig
fotopolymergravure.
Hermed inviteres alle interesserede til at opleve en
stolt tradition i en rivende udvikling. Grafisk
Værksted Brabrand holder åbningsudstilling mød
kunstnerne og se værker af: Unn Høje Christensen,
Troels Paludan, Lene Theiss, Esben Nilsen og Joe
Ingvartsen.
Fernisering: Lørdag d.
3. december. kl. 15-18. Jernbanevej 2, 8220 Brabrand.
Åben udstilling: Søndag d. 4. december. kl. 12 –
16.
(c) Joe Ingvartsen 2005 |